Nyt gasfyr

Hos Nytofte installerer vi nyt gasfyr – både for private kunder og erhvervskunder i og omkring Middelfart og Fredericia. Vi står også gerne for servicen efterfølgende.

Et gasfyr opvarmer din bolig ved at brænde naturgas af. Naturgassen ledes ind i fyrets brænder, der så varmer en beholder med vand op. Det opvarmede vand cirkulerer rundt i boligens rum ved hjælp af enten radiatorer eller et gulvvarmesystem. Desuden varmer gasfyret brugsvandet i boligen, så du får både opvarmning og varmt vand i hanerne ud af naturgassen.

Inden for de senere år er teknologien inden for gasfyr blevet udviklet, så man i dag bedre kan udnytte gassen i fyret. Når du køber nyt gasfyr skal du være opmærksom på flere forskellige ting, for at du får den bedste løsning til netop dit behov:

  • Du skal tjekke, om gasfyret er energimærket, som de fleste kender fra eksempelvis deres vaskemaskine.
  • Du skal naturligvis vælge et nyt gasfyr, der er A-mærket, altså det mærke, der betyder bedst udnyttelse af gassen.
  • Derudover skal du finde et nyt gasfyr, der passer til din boligs forbrugsbehov – her står vi klar til at rådgive dig, på baggrund af vores mange års erfaring inden for området, uanset om du bor i Middelfart, Fredericia eller længere væk. 

 

Hvad koster et nyt gasfyr?

Prisen på installationen af nyt gasfyr afhænger af flere forskellige ting, bl.a. om der allerede er lagt naturgas ind til din bolig. Hvis der ikke er lagt naturgas ind i din bolig, skal dette først etableres. Derudover afhænger prisen af, hvilket gasfyr du vælger, da der kan være stor forskel i pris på de forskellige modeller både købspris og i forbrug på sigt.

 

Naturgasinstallation i Middelfart og Fredericia

Hos Nytofte udfører vi naturgasinstallationer hos kunder i og omkring Fredericia og Middelfart. Vi har gennem mange år hjulpet både private kunder og erhvervskunder med en naturgasinstallation, og derigennem har vi tilegnet os en stor faglig viden. På den baggrund hjælper vi dig med rådgivning, vejledning og opsætning af naturgas i dit hjem eller din virksomhed.

Vi holder os opdaterede på den nyeste viden inden for feltet, og vi tager højde for dine ønsker og behov. Vi giver dig altid rådgivning baseret på vores mangeårige erfaring i branchen, og sammen finder vi den rette løsning til dig.

Vi går ikke nødvendigvis efter det billigste produkt, men efter det bedste produkt til situationen. Hvis man altid vælger det billigste produkt, kan det på længere sigt skabe problemer for vores kunder, og det er vi hos Nytofte ikke interesseret i. Vi ønsker at skabe langsigtede løsninger – og det gør vi ved hjælp af vores erfaring og faglighed.

 

Gasservice

Vi er din garanti for en gasservice, der er helt i top. Vi er specialister i alt fra tilslutning af gaskomfurer til installation af naturgas. 

Alt arbejde med gas kræver en autoriseret fagmand, og med vores erfaring får du opgaven løst på bedste vis. Vi gennemfører de påkrævede serviceeftersyn og skræddersyr en serviceaftale til dit behov, så du aldrig behøver bekymre dig om gassen. 

Vi kører selvfølgelig ikke kun ud til Middelfart og Fredericia, selvom det er dér, vi har flest kunder. Så uanset hvor du befinder dig, er du velkommen til at kontakte os, hvis du vil høre mere om dine muligheder om nyt gasfyr.

Du fanger os på telefon 64 411 811, vores mail info@nytofte.dk eller ved at udfylde vores kontaktformular her på hjemmesiden.